Din grønne genvej ind og ud af byen

S-toget kører hele natten hver weekend.

Der er mindst seks gode grunde til at tage S-toget:

  • S-toget dækker 86 stationer på kryds og tværs af hele Hovedstadsområdet
  • S-toget kører hvert 10. minut fra morgen til aften – linje F kører hvert 5. minut
  • S-toget kører hele natten fredag og lørdag i tidsrummet 00-06
  • Det er gratis at tage cyklen med i S-toget
  • Tag to børn under 12 år gratis med på din billet eller kort
  • Et barn (0-15 år) kan gratis tage et andet barn under 12 år med på sin billet eller kort

 

Spar 20% på rejsen udenfor myldretiden

Med et rejsekort får du de rabatter, du skal have, helt automatisk. Du får blandt andet 20% rabat på rejser, der starter udenfor myldretiden.

Læs mere om tidsrabat

 

Kom godt hjem

DSB vil sammen med personalet i toget sørge for at, I kommer godt hjem. Derfor vækker vi nænsomt passagerer der sover, så vi sikrer de kan komme godt hjem med dem selv og deres ejendele i behold.

Flere afgange i aften- og nattetimerne

Nu er der endnu flere S-tog på skinnerne i aften- og nattetimerne, så du let kan komme både ud og hjem.

 

S-toget kører hele natten fredag og lørdag i tidsrummet 00-06.

Kort over S-togsnettet

Med S-toget kan du uden problemer rejse fra Københavns indre by til de ydre dele af hovedstaden. 
S-toget dækker 86 stationer og består af 7 linjer.

Du kan med fordel tjekke på rejseplanen.dk inden du rejser. Du kan også finde S-togets køreplaner under dsb.dk/alle-koreplaner.

 

S-togsnettet

 

Lad bilen stå og nyd helligdagene

Natten til alle helligdage kører S-toget to gange i timen. Natten til 27. december, 2. Påskedag, 2. Pinsedag samt 3. juni kører S-togene hvert 20. minut (frem til 01:30).

Kom nemt rundt i Hovedstaden med S-toget

Med S-toget kan du uden problemer rejse fra indre København ud til de ydre dele af Hovedstaden. S-toget fungerer både som storby, lokalt og regionalt tog med henholdsvis korte og lange strækninger mellem stationerne. Nettet af S-tog danner sammen med regionaltog, busser og metro ét stort sammenhængende – og ikke mindst velfungerende – infrastrukturelt system.

Billetter til rejser med S-toget kan købes på stationerne, i DOT app, DSB app eller du kan benytte Rejsekort. Lettere bliver det ikke at komme ind og ud af din by.

S-tog cykel

Tag din cykel med kvit og frit

Du kan tage din cykel gratis med i S-toget og placere den i et af togets flexrum. Der kan være mange rejsende med cykler - især i myldretiden. Er der ikke plads, kan du forsøge at placere dig ved et andet flexrum eller vente på næste tog.

Spærretid på Nørreport
Du må ikke stå af eller på S-toget med cykel på Nørreport Station på hverdage (mandag-fredag) i tidsrummet kl. 7- 9 og kl. 15.30 - 17.30. Dette skyldes, at pladsen er trang på Nørreport Station i myldretiderne.

S-toget er også godt til pendleren

Den høje frekvens og de gode forbindelser til den øvrige offentlige transport, gør, at der kan være meget tid at spare, hvis du pendler ind og ud af storbyen. Uanset om du rejser med Ungdomskort, Pendlerkort i DSBs app eller med Rejsekort pendlerkort, får S-toget dig frem med besparelser på pengepungen og miljøkontoen. Du kører endda udenom bilkøer og anden trængsel på vejene.

Med Pendler Rejsetidsgaranti får du kompensation helt automatisk, hvis der er forsinkelser på din pendlerstrækning, og vi dermed ikke lever op til vores mål for kundepunktlighed.

Husk også at tilmelde dig Glemt Kort med DSB Plus. Så undgår du at betale kontrolafgift, selvom du har glemt dit kort, eller hvis din mobil er løbet tør for strøm.

S-tog pendler